Rettigheder: Aflyst fly

Læsetid 5 minutter – Sidst opdateret 19.10.2023

De fleste kan sætte sig ind i, hvor stor en irritation det er, at få aflyst sit fly. Heldigvis flyver langt de fleste fly som planlagt. Men hvad gør man egentlig, når ens fly bliver aflyst? Hvilke rettigheder har man, og hvad skal man gøre? Læs med herunder og få svar på hvad dine rettigheder er, når flyselskabet aflyser din flyrejse.

Aflyst fly: Hvad er du berettiget til og hvornår

Først og fremmest er det flyselskabet pligt at informere om aflyst flyvning også ved pakke- og charterrejser. Er der tale om et mere end 3 timers forsinket fly, vil dette ligeledes behandles som en fly aflysning.

Flyselskabet har pligt til at informere hurtigst muligt om aflyste flyrejser, sådan at man har mulighed for at omlægge sin rejse. Oplever du, at dit fly er aflyst vil du have krav på én af følgende:

• Refundering af din flybillet
• Ved mellemlanding kan du blive fløjet tilbage til afrejse destinationen
• Hurtigst mulig omlægning af rejsen
• Omlægning af rejsen til en dato af eget valg

Efter du har truffet din beslutning om, hvilken én af disse muligheder du ønsker, kan valget ikke ændres tilbage igen.

Du kan desuden have krav til betalt kost og logi, såfremt det bliver nødvendigt. Hvis ikke flyselskabet tilbyder dig en ny flyvning som erstatning for dit aflyste fly, og du derfor bliver nødt til at vente, kan du være berettiget til kost og logi.

Har du været forsinket mindst 2 timer vil du have ret til følgende:
• Ét gratis måltid, samt forfriskninger
• Ét gratis opkald

Er du blevet forsinket 5 timer eller mere, vil du desuden være berettiget til:
• Betalt overnatning, såfremt dette bliver nødvendigt
• Kørsel til respektive lufthavn

Man bør ligeledes være opmærksom på, at det er vigtigt at møde op i lufthavnen før planlagte afgangstid, også selv om at man allerede ved, at flyet er aflyst. Tilbyder flyselskab ikke den berettigede kost, logi mv. er det vigtigt at gemme alle kvitteringer, for at man senere derefter kan søge refusion for dette.

Kompensationsberettigelse ved aflyst fly

Et aflyst fly kan yderligere berettige dig til kompensation, fra det flyselskab som var ansvarlig for forsinkelsen. Kompensationens størrelse varierer efter afstanden mellem afrejse og ankomst destination:

• 250€ ved flyrejser på max. 1.500 km.
• 400€ ved flyrejser mellem 1.500-3.500 km
• 600€ ved flyrejser min. 3.500 km

Hvornår er man ikke berettiget til kompensation?

Der er nogle undtagelsesregler for, hvornår flyselskaberne kan fralægge sig ansvaret om udbetaling af kompensation for aflyste fly. Dette indebærer blandt andet, hvis rejsen er aflyst på baggrund af forhold, som flyselskabet ikke kunne have undgået, herunder blandt andet ekstreme vejrforhold, krig og strejke.

Siden det er en vurderingssag, hvorvidt flyselskabet kunne have undgået, den hændelse der gjorde at man endte med et aflyst fly, vil der nogle gange være behov for at afgøre sagen i retten.

Foruden de forhold som flyselskaberne ikke kunne have undgået, vil der ikke være mulighed for at søge kompensation, såfremt der forud for flyvningen er blevet meddelt, at afgangen er blevet aflyst. Konkret er der tale om følgende forhold:

• Flyselskabet gav besked om det aflyste fly mindst 14 dage før afrejse
• Der blev meddelt om aflyst flyrejse 7-14 dage før afrejse og flyselskabet har tilbudt en alternativ flyvning med maksimalt 4 timers forsinkelse
• Flyet blev aflyst mindre end 7 dage før afrejse, og flyselskabet har tilbudt omlægning med maksimalt 2 timers forsinkelse

Det er desuden flyselskabets ansvar at redegøre for, at der er givet besked om den aflyste flyvning.

Nægtet ombord stigning

Har du frivilligt valgt at afgive din plads på et fly, vil dette kompenseres med kontanter eller kuponer fra flyselskabet. Du vil desuden være berettiget til én af følgende:
• Refusion af din billet, eller den del som ikke blev benyttet, samt ruteflyvning til afrejse destination
• Hurtigst muligt at blive omdirigeret til en ny flyvning
• Ny rejse til destinationen på en senere dato

Er du blevet nægtet ombordstigning på flyet, som du har billet til, kan du gøre krav på 250€, 400€ eller 600€ afhængig af, hvor langt der er mellem afrejse og ankomstdestination.

Hvis du er blevet nedgraderet fra den plads, du har betalt for, kan dette kompenseres med 30%, 50% eller 75% af den betalte pris for billetten. Kompensationen vurderes også her ud fra afstanden mellem afrejse og ankomst destination.
Er du blevet opgraderet, kan der ikke søges kompensation for dette.

Ombord på et fly der holder stille i gaten?

I Europa og USA er der begrænsning for, hvornår man som flypassager bør blive tilbudt mad, vand og toiletadgang, hvis man er kommet ombord på et fly som ikke letter.

I EU vil man efter en time have ret til aircondition, vand samt toilet adgang. Efter 5 timer kan du forlade flyet, og kompensationsreglerne vil desuden være gældende.

I USA er grænsen for, hvor længe flyet må holde stille i lufthavnen: 4 timer for internationale flyvninger og 3 timer for indenrigsflyvninger. Dog med undtagelse for hvis sikkerhedsmæssige grunde gør at flyet ikke letter – hvilket er det samme i EU. Efter 2 timer er flypersonalet forpligtet til, at tilbyde mad, vand, toiletter samt lægehjælp såfremt dette skulle være nødvendigt.

Hvis flyet er inkluderet i en pakkerejse/charterrejse

Bliver flyet i din pakkerejse aflyst, vil du have ret til én af følgende:
• En sammenlignelig eller bedre rejse
• En billigere rejse inkl. tilbagebetaling af differencen
• Aflyse rejsen og få tilbagebetalt dine penge



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

twelve + 5 =

Jacob - Ansat hos Dansk Rejsehjælp

Mit navn er Jacob, og jeg har skrevet denne artikel. Jeg arbejder hos Dansk Rejsehjælp. Vi har hjulpet næsten 40.000 mennesker med at få kompensation og refusion for deres forsinkede eller aflyste flyrejser. Har du nogle spørgsmål ift. din egen rejse, så kontakt mig endeligt på nedenstående informationer. E-mail: kundeservice@danskrejsehjaelp.dk Telefonnummer: 6913 6906 Om Jacobs karriere med flykompensation: Jeg har arbejdet med flykompensation siden 2016, og har mange tusinde inddrivelser under bæltet. Jeg er stolt af at arbejde for Dansk Rejsehjælp, da vi møder vores kunder i øjenhøjde. Dette har resulteret i at vi har den bedste Trustpilot, med mere end 1.200 anmeldelser. Jacobs er autorisret til at drive inkassovirksomhed: Jacob har en inkassobevilling, som gør at han må inddrive alle tilgodehavender. Dette inkluderer både kompensation og refusion.