Kompensation af ekstraudgifter

Når et fly ikke går som planlagt, kan det give ekstra ventetid og logistikproblemer. Ikke desto mindre så er det ikke altid til at undgå, at flytrafikken ikke flyver, som den skal. Men er du helt klar over, hvilke muligheder du har, hvis et fly bliver forsinket eller aflyst? Bliv opdateret på de tilfælde, hvor du kan få kompensation, og hvilke rettigheder du har som passager.

Dine rettigheder under en forsinkelse

Der er ingen tvivl om, hvor ubelejligt en flyforsinkelse kan være. Det gælder uanset, hvad årsagen er til, at du skal ud og rejse. Som passager har du heldigvis forskellige muligheder både ift. overnatninger, forplejning og refundering af ens billet, når et fly er forsinket.

Hvis dit fly er 5 timer forsinket eller derover, har du ret en en refundering af din billet. Hvis du i stedet ønsker at ombooke din billet til en returbillet, er det også muligt.

En forsinkelse kan også betyde, at du ikke når frem til dit ankomststed i tide. Her kan du være berettiget til kompensation. Kompensationen vil stige i takt med, hvor lang din flyvetur er. Man skelner mellem disse tre ting:

  • Er din flyvetur 1.500 km eller mindre. (250 EUR)
  • Er din flyvetur mellem 1.500 km – 3.500 km (400 EUR)
  • Er din flyvetur over 3.500 km og uden for EU. (600 EUR)

Der er dog nogle tilfælde, hvor kompensationen ikke er muligt: Hvis forsinkelsen skyldes f.eks. uvejr eller en arbejdsnedlæggelse, som ikke er forventet.

Herunder kan du også få et overblik over, hvordan du står stillet ift. overnatninger, forplejning og refundering af ens flybillet ved en sen aflysning.

Overnatninger

Når flydriften er udfordret med at komme afsted til tiden, kan det betyde, at der bliver behov for at booke en hotelovernatning. Men hvordan fungerer det helt præcist, hvis du står med ekstraudgifter til en overnatning ved en flyforsinkelse og flyaflysning?

Som udgangspunkt har du ret til en betalt hotelovernatning, hvis en aflysning eller forsinkelse gør det nødvendigt at overnatte. Det samme gælder med transporten til og fra hotellet – denne udgift ligger også hos flyselskabet.

Hvis du oplever ekstraudgifter i forbindelse med booking af et midlertidigt hotel, så er det altid en fordel, at du gemmer alle dine kvitteringer. Det stiller dig nemlig bedre, når du efterfølgende skal søge erstatning eller kompensation for ekstraudgifter i forbindelse med en forsinkelse eller aflysning.

En anden side af sagen er, hvordan man skal forholde sig, hvis man ikke når frem til sin destination i tide. Dette kan betyde, at man går glip af hotelovernatninger, man har booket. I dette tilfælde har man også ret til erstatning.

Forplejning

Når et fly er forsinket, har du mulighed for at få forplejning i ventetiden. Det kræver dog, at dit fly har været forsinket i 2 timer eller mere. Herefter skal flyselskabet servere både gratis mad og drikke. Dog skal du være opmærksom på, at retten til gratis forplejning også afhænger af, hvor lang din kommende flyvetur er. Man kan vurdere ens mulighed ud fra punkterne herunder. Du har ret til gratis mad og drikke, når du oplever en forsinkelse på:

  • To timer eller derover på en rute under 1.500 km.
  • Tre timer eller derudover på en rute mere end 1.500 km – inden for EU.
  • Fire timer eller mere på en ture mere end 3.500 km – uden for EU.

Refundering af billet ved sene aflysninger

Når en flyafgang bliver aflyst, kan det give udfordringer med at komme videre til næste destination. Derfor er der også mulighed for en refundering af ens billet. Det har du som udgangspunkt altid ret til, når der sker en sen aflysning. Du kan både vælge mellem at få billettens købesum retur, du kan få billetten ombooket til næste ledige flyafgang, eller du kan ombooke billetten til et senere tidspunkt.

Hvis en aflysning sker mindre end 2 uger før ens flyafgang, så vil man også kunne få kompensation. Dog ikke i tilfælde, hvor aflysningen skyldes omstændigheder, som er usædvanlige – uvejr, arbejdsnedlæggelse m.m.

Se læs mere om dine rettigheder med andre flyselskaber: Retten til kompensation – hvor lang tid gælder denne eller Sådan køber du bedre flybilletter

Opret din sag og få eksperthjælp til at inddrive din kompensation: Dansk Rejsehjælp


Jacob - Ansat hos Dansk Rejsehjælp

Mit navn er Jacob, og jeg har skrevet denne artikel. Jeg arbejder hos Dansk Rejsehjælp. Vi har hjulpet næsten 40.000 mennesker med at få kompensation og refusion for deres forsinkede eller aflyste flyrejser. Har du nogle spørgsmål ift. din egen rejse, så kontakt mig endeligt på nedenstående informationer. E-mail: kundeservice@danskrejsehjaelp.dk Telefonnummer: 6913 6906 Om Jacobs karriere med flykompensation: Jeg har arbejdet med flykompensation siden 2016, og har mange tusinde inddrivelser under bæltet. Jeg er stolt af at arbejde for Dansk Rejsehjælp, da vi møder vores kunder i øjenhøjde. Dette har resulteret i at vi har den bedste Trustpilot, med mere end 1.200 anmeldelser. Jacobs er autorisret til at drive inkassovirksomhed: Jacob har en inkassobevilling, som gør at han må inddrive alle tilgodehavender. Dette inkluderer både kompensation og refusion.